Lyngbys træner, Niels Frederiksen, er meget tilfreds med, at hans hold i sidste spillerunde klarede frisag i Superligaen med 2-0-sejren hjemme over OB.
Ikke mindst glæder det træneren, at Lyngby-holdet modbeviste de mange skeptikere, der dømte holdet til nedrykning.
- Det er fantastisk at stå her i dag, og det gør ikke glæden mindre, at ingen troede, at vi kunne løse opgaven, siger Niels Frederiksen.
Efter et dårligt forår lå Lyngby placeret under nedrykningsstregen med to runder tilbage. Herefter vandt holdet 1-0 ude over Silkeborg, før OB søndag blev sat på plads på Lyngby Stadion.
- Mod Silkeborg var det et spørgsmål om, at det var alt eller intet. De fleste havde dømt os nede, og jeg tror også, at nogle i klubben var begyndt at tvivle.
- Så sagde vi "fanden tage det hele", og pludselig kunne vi afgøre det hele selv mod OB, siger Niels Frederiksen.
Træneren, der har kontraktudløb med udgangen af sæsonen, vil endnu ikke afsløre, om han fortsætter i næste sæson.
- Jeg har et standardsvar. I dag er en kæmpe dag for klubben, spillerne og vores fans. Min person kommer i anden række, så det tager vi i næste uge, siger Niels Frederiksen
Da Lyngby i 2007 rykkede op i Superligaen, røg klubben ud året efter med blot 18 point.
I år har oprykkerne fået 38 point og slutter på ottendepladsen, og det er ikke tilfældigt, mener Niels Frederiksen.
- Klubben er nået langt. Vi har et kompetent hold, som måske er lidt ungt, men jeg tror, at klubben lærte meget af dengang, vi sidst var oppe i Superligaen.
- Kim Aabech har været en vigtig brik, og mange spillere har løftet sig i forhold til sidste gang, vurderer træneren.
/ritzau/
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie