Mads Øland: Vi er kun halvvejs i Peru-angribers sag
Mads Øland fra Spillerforeningen vil have Perus Paolo Guerrero helt dopingfrikendt, efter at angriberen torsdag fik lov at deltage ved VM-slutrunden. Foto: Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix
Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix
Spillerforeningen glæder sig over, at Paolo Guerrero kan spille VM, men mener, han bør helt frifindes.
Hos Spillerforeningen glæder man sig over, at Perus dopingdømte Paolo Guerrero alligevel får lov at deltage ved VM-slutrunden i Rusland.
Direktør Mads Øland slår dog fast, at man kun er halvvejs i forhold til spillerens situation.
- Vi er kun halvvejs i mål. Vi mener fortsat, at Paolo Guerrero skal frikendes. Flere instanser har slået fast, at stoffet ubevidst er kommet i Guerreros krop via en kop te.
- Det er ikke et præstationsfremmende stof, og vi mener, at straffen på 14 måneder er helt ude af proportioner. Der skal justeres på CAS' og WADA's regelsæt.
- Det viser denne sag og i øvrigt mange andre sager helt tydeligt, siger Mads Øland i en pressemeddelelse.
Torsdag afgjorde en schweizisk domstol, at Paolo Guerrero får lov at deltage ved VM, da spillerens 14 måneder lange karantæne blev sat på standby under VM.
Den midlertidige ophævelse af karantænen gælder, mens domstolen tager stilling til Paolo Guerreros seneste ankesag.
Angriberen blev i fjor testet positiv for kokain i forbindelse med en VM-kvalifikationskamp mellem Peru og Argentina.
Først blev han idømt et års karantæne af Det Internationale Fodboldforbund (Fifa).
En appelinstans i Fifa halverede senere karantænen, men Den Internationale Sportsdomstol (CAS) forhøjede karantænen igen til 14 måneder tidligere i maj efter endnu en appelsag.
Det Peruanske Fodboldforbund appellerede CAS-kendelsen til domstolen i Schweiz, hvor CAS har hjemme.
Peru-stjernen har forklaret, at den positive test skyldtes, at han havde drukket en te indeholdende kokablade.
Danmark møder Peru ved VM, og senest gik Spillerforeningen ind i sagen.
I et brev fra Den Internationale Spillerforening, Fifpro, til Fifa opfordrede Simon Kjær samt anførerne for Frankrig og Australien, som også er i Danmarks VM-gruppe, til at lade Guerrero spille VM.
Støtten affødte kritik fra blandt andre Anti Doping Danmark-direktør Michael Ask, der mente, at det var forkert af Kjær og de andre anførere at underkende retssystemet.
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie