Magnussens chef tror på en overraskelse søndag
Günther Steiner har en tro på, at også Kevin Magnussen kan komme i top-10 søndag. Holdets franske kører, Romain Grosjean, starter som nummer seks efter kvalifikationen. Foto: Polfoto/Sommer Jan
Polfoto/Sommer Jan
Selv om Kevin Magnussen ligger som nummer 17 forud for årets første grandprix, så har teamchefen tro på point.
Kevin Magnussens teamchef hos Haas, Günther Steiner, var overordnet godt tilfreds med lørdagens kvalifikation.
Her kunne han se holdets franske kører, Romain Grosjean, komme ind på en flot sjetteplads, mens Kevin Magnussen skuffende kom ind som nummer 17.
Alligevel har teamchefen tro på, at begge kørere kan få point i søndagens grandprix.
- Det er realistisk, at Kevin kan få point. Hvis han får en god start, så er alt muligt. Hvem ville have troet, at Romain Grosjean vil være sjettebedst i kvalifikationen på forhånd, siger han.
- Weekenden er ikke ovre. Kevin er kendt som en god kører. I morgen (søndag, red.) bliver interessant.
Kevin Magnussen har haft en rodet weekend, hvor problemer med bilen har holdt ham fra at træne ret mange omgange på Albert Park i Melbourne, hvor årets første løb finder sted søndag.
I lørdagens kvalifikation lå Kevin Magnussen til en god tid, men fejlede to gange i det samme sving, og det kostede ham formentlig en plads i den bedre halvdel af feltet.
- Vi ved, hvorfor Kevin havde sine problemer, fordi hele weekenden var udfordrende for ham. Men vi er blevet klogere, og løbet er ikke slut endnu, siger Günther Steiner.
Haas' franske kører, Romain Grosjean, havde overskud efter lørdagens kvalifikation, hvor han sluttede som nummer seks.
Haas-bilerne har vist sig at kunne køre stærkt. Og det bliver afgørende i et midterfelt, der beskrives som uhyggelig tæt i denne sæson.
- Det bliver meget tæt mellem nummer syv og 14. Det bliver meget intenst, siger Grosjean.
Han tilskriver de hurtige amerikanske biler, at holdet har forberedt sig godt og har bygget på bilen igennem et år.
- Det er blevet gjort meget intelligent. Vi kom ind i Formel 1 sidste år, hvor vi allerede startede med at bygge årets bil, siger Grosjean.
- Holdets ejer, Gene Haas, forstår Formel 1. Vi har været et skridt foran. Og derfor ser det bedre ud nu end det gjorde sidste år.
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie