Mahomes er i bedring og træner med før NFL-brag
Patrick Mahomes var fjern i blikket efter sammenstødet med Browns-linebackeren Mack Wilson søndag. Siden har han været i hjernerystelsesprotokollen. Foto: Jamie Squire/Ritzau Scanpix
Jamie Squire/Ritzau Scanpix
Kansas City Chiefs' Patrick Mahomes trænede med onsdag, efter at han søndag pådrog sig en hjernerystelse.
NFL-quarterbacken Patrick Mahomes er i bedring.
Onsdag trænede han med i videst muligt omfang for Kansas City Chiefs, men er stadig i protokollen for spillere med hjernerystelser.
Det oplyser Chiefs-cheftræner Andy Reid efter træningen.
- Han så godt ud. Han er stadig i protokollen, så der er kun visse ting, han kan foretage sig, men det var også en begrænset træning, så det passer med, hvad kan må.
- Men han var inde på alle spil og har det godt. Vi må bare følge protokollen, så godt som vi kan, lyder det ifølge profootballtalk.com fra Reid.
Mahomes, der af mange eksperter regnes som en af de bedste spillere i ligaen for amerikansk fodbold, udgik med en hjernerystelse i søndagens kamp mod Cleveland Browns.
Efter et sammenstød med Browns-linebackeren Mack Wilson så Mahomes fjern ud i blikket og havde svært ved at stå på sine ben, før han kom til sig selv.
Han var selv i stand til at løbe i omklædningsrummet, hvor han blev dømt ude, og siden har han været i hjernerystelsesprotokol.
Protokollen sikrer, at spillere ikke vender tilbage i træning og kamp, før de er helt klar.
Chiefs møder søndag Buffalo Bills på hjemmebane i AFC-finalen. Vinderen af opgøret er klar til Super Bowl, der spilles natten til 8. februar dansk tid.
Kan Mahomes ikke starte, overlades depechen til rutinerede Chad Henne.
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie