Mainz-chef: Fyring er ingen panikløsning
Mainz-chefen Christian Heidel forsvarer klubbens fyring af den danske cheftræner. Det var ingen panikløsning.
Bundesligaklubben Mainz har ikke tradition for trænerfyringer som den, der tirsdag ramte den danske cheftræner Kasper Hjulmand.
Måske var det også derfor, at klubbens manager Christian Heidel på tirsdagens pressemøde slog fast, at klubben tog en velovervejet og moden beslutning ved at fyre Kasper Hjulmand og resten af hans danske trænerteam.
- Fyringen af Hjulmand er ingen panikreaktion. Vi mener, at vi har truffet den rigtige beslutning, siger Christian Heidel ifølge nyhedsbureauet dpa.
Mainz er kun et point over nedrykningsstregen, så klubledelsen havde følelsen af, at det var nødvendigt med et trænerskift inden sæsonens sidste 13 kampe, hvor der er behov for slid og hårdt arbejde.
- Der er brug for noget andet, fortsætter Christian Heidel.
I en pressemeddelelse sagde manageren i forbindelse med fyringen, at den danske træner er højt kvalificeret og kan både udvikle og videreudvikle et fodboldhold. Men også, at der nu er brug for noget andet.
Klubbens nye træner Martin Schmidt og hans danske assistenttræner Bo Svensson stod for bundesligaholdets træning allerede tirsdag formiddag.
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie