Målfarlig NHL-dansker: Mit VM hænger i tynd tråd
Nikolaj Ehlers har scoret 28 gange for Winnipeg Jets i denne sæson i NHL, hvor holdet er sikret en plads i slutspillet. Succesen i NHL kan koste ham deltagelse ved VM i Danmark. Foto: Scanpix/Patrick Smith
Scanpix/Patrick Smith
Nikolaj Ehlers og hans hold har så stor succes i NHL, at den formentlig koster ham VM-deltagelsen i Danmark.
Flere danske ishockeystjerner risikerer at misse det kommende VM i Danmark på grund af succes i NHL.
En af dem er Nikolaj Ehlers, der er i gang med en forrygende sæson hos Winnipeg Jets i den nordamerikanske ishockeyliga, hvor det canadiske hold har kvalificeret sig til slutspillet.
Jagten på NHL-titlen - den såkaldte Stanley Cup - kan komme i vejen for VM, der begynder 4. maj.
- Det er en drøm at vinde Stanley Cup, og i år har vi mulighed for det.
- Med måden vi spiller på lige nu, ser jeg ikke en stor chance for, at jeg kommer hjem til VM. Men hold kæft, hvor ville jeg gerne hjem til VM også, siger Ehlers til Ekstra Bladet.
Selv om han gerne vil spille om VM-titlen på egen is, så må VM ryge ud til fordel for NHL, hvis de to ting kolliderer.
- Det er sådan, det er - det kan man ikke gøre noget ved. Det er Winnipeg, der betaler mig, konstaterer han.
Den 22-årige dansker, der i denne sæson har scoret 28 mål for Winnipeg Jets, betegner VM som den største sportsbegivenhed nogensinde i Danmark.
Nikolaj Ehlers er ikke den eneste danske NHL-spiller, der risikerer at misse VM på egen is.
Målmand Frederik Andersen har også spillet sig videre til slutspillet sammen med Toronto Maple Leafs, og det samme gør sig gældende med Lars Eller fra Washington Capitals.
San Jose Sharks med Mikkel Bødker og Jannik Hansen på holdet og Columbus Blue Jackets med Oliver Bjorkstrand er også tæt på at indløse billet til slutspillet.
NHL-slutspillet begynder tre uger før VM i Danmark og har deltagelse af ligaens 16 bedste hold. Slutspillet indledes 11. april med ottendedelsfinaler, hvor holdene mødes i bedst-af-syv-serier.
Det har længe stået klart, at veteranen Frans Nielsen og Detroit Red Wings misser slutspillet. Dermed er der mulighed for, at 33-årige Nielsen kan deltage ved VM.
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie