Den 35-årige angriber er lykkelig efter sejren i Kijev, som sender EM-værterne i front af gruppe D.
- Jeg har det dejligt. Det var en historisk kamp for os, og det er en sejr, siger Andriy Shevchenko ifølge nyhedsbureauet AFP.
Shevchenko, som debuterede for Ukraine tilbage i 1995, var regnet som tvivlsom i Ukraines startformation før EM efter en skadesperiode.
Han betalte landstræner Oleg Blokhins tillid tilbage med to scoringer på hovedstød mod svenskerne, der ellers førte 1-0.
- Jeg har det, som om jeg er 20 år, ikke 35 år, siger Andriy Shevchenko.
- Tusind tak til alle, der har støttet mig. Det var et langt træk, for jeg havde mange problemer før EM. Det er en meget vigtig turnering. Jeg har det fantastisk, siger den dobbelte målscorer.
Ukraines næste kamp ved EM er mod Frankrig. Kampen bliver spillet på fredag i Donetsk.
En sejr til Ukraine i den kamp sender EM-værterne videre til kvartfinalerne.
/ritzau/
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie