Malmö-dansker vinder fornem pris i svensk awardshow
Anders Christiansen har stor succes i Malmö FF. Foto: /ritzau/Johanna Lundberg
/ritzau/Johanna Lundberg
Anders Christiansen blev kåret som Allsvenskans mest værdifulde spiller ved en kåring i Stockholm.
Malmö FF's danske midtbanespiller Anders Christiansen indtog en hovedrolle, da Allsvenskans største profiler blev hyldet ved et show i Stockholm tirsdag aften.
Christiansen snuppede aftenens sidste - og fineste - pris som sæsonens mest værdifulde spiller i den bedste svenske fodboldrække.
Forinden havde han allerede været på scenen for at modtage hyldesten som ligaens bedste midtbanespiller.
- Der har været stor konkurrence. Det er en stor anerkendelse. Det betyder ekstra meget at få prisen som dansker i Sverige. Holdet har præsteret, så det har været let at spille fodbold, siger Anders Christiansen ifølge sydsvenskan.se.
Han har netop afsluttet sin anden sæson i den skånske storklub, hvor han allerede har været med til at vinde to svenske mesterskaber.
Det første under den danske træner Allan Kuhn, mens han i denne sæson har haft Magnus Pehrsson som træner.
Den tidligere AaB-træner er imponeret af sin midtbanespillers præstationer.
- Christiansen kom fra en fire-fem måneder lang skadespause. Han fik et kort indhop i sæsonpremieren, men siden blev det kun bedre og bedre, siger Magnus Pehrsson.
Pehrsson måtte selv se sig slået i kampen om titlen som årets træner af Graham Potter, der har ført upåagtede Östersund til overraskende succes i Europa.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned