Manchester United ansætter Solskjær frem til 2022
- Jeg har altid drømt om det her job, og jeg er mere end lykkelig for at få chancen for at stå i spidsen for klubben på den lange bane og forhåbentlig levere den succes, klubben fortjener, siger Ole Gunnar Solskjær efter sin fastansættelse. Foto: Anne-Christine Poujoulat/Ritzau Scanpix
Anne-Christine Poujoulat/Ritzau Scanpix
Ole Gunnar Solskjær veksler sin midlertidige kontrakt til en fastansættelse hos Manchester United.
Manchester United har ansat Ole Gunnar Solskjær som permanent manager.
På sin hjemmeside skriver klubben, at nordmanden har fået en treårig aftale, der gælder frem til sommeren 2022. Han har siden december været ansat som midlertidig manager.
- Fra første dag jeg ankom, har jeg følt mig velkommen i denne meget specielle klub, siger Solskjær.
- Det var en ære at være Manchester United-spiller og at begynde min trænerkarriere her. De seneste måneder har været en fantastisk oplevelse, og jeg vil gerne takke alle trænere, spillere og ansatte i staben for deres indsats.
- Jeg har altid drømt om det her job, og jeg er mere end lykkelig for at få chancen for at stå i spidsen for klubben på den lange bane og forhåbentlig levere den succes, klubben fortjener, siger nordmanden.
Solskjær har foreløbig stået i spidsen for Manchester United i 19 kampe, hvor det er blevet til 14 sejre, 2 uafgjorte og 3 nederlag.
Med nordmanden i spidsen gik det engelske hold blandt andet videre til kvartfinalen i Champions League efter en samlet sejr over Paris Saint-Germain.
Han får pæne ord med på vejen af Manchester Uniteds næstformand, Ed Woodward.
- Siden han tog over som midlertidig manager i december, har resultaterne talt for sig selv.
- Ud over præstationerne og resultaterne bringer Ole en masse erfaring både som spiller og som træner sammen med sin iver efter at give unge spillere chancen og forstå kulturen i klubben, lyder de rosende ord fra Ed Woodward.
Da Solskjær i december blev fisket af United, var han træner i den norske klub Molde. Her havde han været siden 2015.
Tidligere var han manager i Premier League-klubben Cardiff, men det blev en relativt kort fornøjelse for Solskjær, som kun nåede at være hos waliserne fra januar til september i 2014.
Trænerkarrieren startede imidlertid på Uniteds reservehold, hvor han befandt sig fra 2008 til udgangen af 2010.
Fra 1997 til 2007 repræsenterede han "De Røde Djævle". Han nåede 366 kampe i United-trøjen med 126 mål til følge.
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie