Mario Balotelli bag nytårssejr til Inter

Vinterpausen er forbi i den italienske Serie A, og førerholdet Inter lagde skarpt ud med en sejr på 1-0 ude over midterholdet Chievo.

Angriberen Mario Balotelli scorede kampens eneste mål efter 11 minutters spil. Italieneren med de ghanesiske rødder havde fået chancen fra start, da Inter-træner José Mourinho måtte undvære Samuel Eto'o, som er udtaget til African Nations Cup med Cameroun.

Inter stillede også op med klubbens nyindkøb Goran Pandev, som er skiftet til Milano-klubben fra økonomisk trængte Lazio. Makedonske Pandev blev dog udskiftet midt i anden halvleg uden at have scoret.

Inter fører suverænt Serie A foran Milan og Juventus, som begge spiller senere onsdag.

/ritzau/

Inter vandt 1-0 ude over Chievo i den første kamp i Serie i det nye år. Angriberen Mario Balotelli blev matchvinder.

Offentliggjort Sidst opdateret