McIlroy dropper måske OL: Jeg vil ikke støde nogen
Den nordirske golfstjerne Rory McIlroy kan vælge at stille op for Irland eller Storbritannien, når golfsporten kommer på OL-programmet i 2016 i Rio de Janeiro.
Men 23-årige McIlroy kan også helt vælge helt at droppe OL for ikke at støde enten irerne eller briterne med sit valg - og fravalg.
- Jeg er i en svær situation, når jeg kommer derfra, hvor jeg gør.
- Jeg føler mig nordirsk, og det er klart, at når man er fra Nordirland, så har man både en forbindelse til Irland og Storbritannien.
- Hvis det var muligt, ville jeg stille op for Nordirland, siger Rory McIlroy til BBC og slår fast, at han har tre valgmuligheder.
- Jeg kan spille for den ene eller den anden - eller jeg kan vælge ikke at deltage for ikke at støde alt for mange mennesker. Det er de tre valgmuligheder, jeg har, og jeg overvejer dem meget nøje, fortæller McIlroy, der er kæreste med Caroline Wozniacki.
Atleter fra Nordirland kan selv vælge, hvem de vil stille op for i forbindelse med OL, eftersom nordirerne har ret til dobbelt statsborgerskab. Irland er modsat Nordirland ikke en del af Storbritannien.
/ritzau/
Seneste artikler
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie