Medie: Barcelona-præsident bekræfter trænerfyring
Josep Maria Bartomeu bekræfter ifølge Cope, at Quique Setién bliver fyret. Foto: Albert Gea/Reuters
Albert Gea/Reuters
Josep Maria Bartomeu bekræfter ifølge det catalanske medie Cope, at Quique Setién er fortid i FC Barcelona.
Quique Setién er efter alt at dømme færdig som træner i FC Barcelona efter en skidt sæson, der fredag aften kulminerede med det ydmygende nederlag på 2-8 til Bayern München i Champions League-kvartfinalen.
Barcelonas præsident, Josep Maria Bartomeu, bekræfter ifølge det catalanske medie Cope, at Setién er fortid i den spanske storklub.
- Setien er ude, skulle præsidenten således have sagt til radiokanalen.
Det skriver mange medier, herunder nyhedsbureauet dpa.
Søndag forlød det i flere spanske medier, at Barcelonas ledelse mandag skal holde krisemøde om klubbens situation.
Den catalanske avis L'Esportiu mente derudover at vide, at det forestående præsidentvalg kan blive fremskyndet.
- Ledelsen mødes i morgen (mandag, red.), hvor Setien vil blive afskediget, og en tidligere dato til præsidentvalget kan blive fremført, lød det i L'Esportiu.
Flere spanske medier skriver, at Hollands landstræner, Ronald Koeman, er ved at blive kørt i stilling som ny Barcelona-træner, skriver dpa.
Med exittet i Champions League sluttede Barcelona sæsonen uden trofæer for første gang siden sæsonen 2007/08.
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie