Medier: Australian Open bliver udsat til februar
Novak Djokovic og de øvrige tennisstjerner skal i to ugers karantæne ved ankomsten til Melbourne. Foto: Hannah Mckay/Reuters
Hannah Mckay/Reuters
Årets første grand slam-turnering bliver afviklet, men starten udskydes i tre uger.
2021-udgaven af grand slam-turneringen Australian Open i tennis bliver skudt i gang tre uger senere end normalt.
Arrangøren, Tennis Australia, har besluttet at udskyde turneringen, der normalt begynder midt i januar. I stedet vil de første kampe blive afviklet 8. februar, skriver flere internationale nyhedsbureauer.
Ifølge australske medier har turneringsdirektøren, Craig Tiley, oplyst spillerne om den nye termin for årets første grand slam-turnering.
- Det har taget sin tid, men den gode nyhed er, at det ser ud, som om vi kommer til at arrangere AO (Australian Open, red.) 8. februar, skriver Tilley ifølge AFP.
Der har været store spørgsmålstegn ud for afviklingen af turneringen i Melbourne, der for et par måneder siden var igennem en hård lockdown for at inddæmme coronasmitten.
Nu er myndighederne i delstaten Victoria tilsyneladende gået med til, at spillerne kommer til Melbourne midt i januar for at forberede sig.
- Spillerne skal i karantæne i to uger fra 15. januar, men regeringen i Victoria har accepteret særlige forhold for Australian Open-deltagere - accepterer, at de skal være i stand til at forberede sig til en grand slam, lyder det.
Australian Open har endnu ikke officielt meldt noget ud. På turneringens hjemmeside lover man dog, at der snart er nyt om afviklingen.
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie