Medier: De Gea-handel falder til jorden
Ifølge flere store medier er David de Geas skifte til Real Madrid faldet til jorden grundet forsinkede papirer
Sommerens store transfersaga ser ud til at ende i en maveplasker.
Manchester Uniteds målmand David de Gea har hele sommeren været rygtet til Real Madrid, og mandag skulle de sidste detaljer på plads.
Men ifølge både Sky Sports og Reuters blev papirerne på handlen sendt af sted for sent i forhold til transfervinduets lukning, og derfor tyder alt på, at handlen falder til jorden.
De Gea havde ellers underskrevet kontrakten, og klubberne var nået til enighed om prisen, men det lykkedes tilsyneladende ikke at få papirerne frem til fodboldforbundet før midnat.
Det var en større kabale, som samtidig skulle sende Real Madrid-målmand Keylor Navas til United, men både De Gea og Navas må efter alt at dømme blive i deres respektive klubber.
Mens Navas nok vil fortsætte som førstekeeper i Madrid, er situationen noget mere vanskelig for David de Gea i Manchester.
United har i sommerens løb hentet den argentinske landsholdsmålmand Sergio Romero, og klubben har desuden den tidligere Barcelona-målmand Victor Valdés som reserve.
Da De Gea samtidig har kontraktudløb om et år, hvor han kan forlade Manchester United, uden at klubben får en krone for ham, kan vejen til spilletid se træg ud.
Som en sidste krølle på halen er den sammenbrudte handel endnu ikke bekræftet fra nogen af klubberne, så skulle papirerne alligevel få lov at smutte igennem, kan det være, alt går i orden.
Seneste artikler
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie