Den argentinske stjerne leverede en fremragende indsats og satte med fem scoringer målrekord for en enkelt kamp i den største af de europæiske klubturneringer, da de spanske mestre slog Bayer Leverkusen med 7-1 på Camp Nou.
Messi bragte dermed måltotalen op på 12 i alt i otte kampe.
Midtvejs i første halvleg blev han sendt af sted af Xavi Hernandez, der løftede bolden frem ad banen. Alene mod den fremadstormende målmand, lobbede Messi elegant bolden i mål til 1-0.
Scoringen til 2-0 var også som taget ud af en lærebog. Fra kanten af feltet lavede den lille angriber flere skudfinter, inden han pumpede bolden over i det fjerne målhjørne.
Umiddelbart efter pausen valgte Messi igen at lobbe bolden i mål, da han øgede til 3-0. Og da han efter en time gjorde det til 5-0, skete det med et skud fra baglinjen. Kort før tid øgede han til 7-0 med et skud fra kanten af feltet. Det var fænomenalt.
Tyskerne var ellers kommet til Camp Nou for at jagte overraskelsen ud fra et velorganiseret defensivt koncept.
Efter 1-3-nederlaget i Leverkusen krævede det dog lidt af en præstation, men gæsterne gik til opgaven med masser af selvtillid. I målet tog Bernd Leno godt fra i de første 25 minutter.
Selv om Leno nåede at vise sit høje niveau i indledningen, så kom han alligevel til at se dum ud over for Messi.
Også indskiftede Cristian Tello havde en fremragende aften, da han i sin Champions League-debut scorede til 4-0 og 6-0 for værterne.
I slutfasen lykkedes det for Leverkusen Karim Bellarabi at reducere til slutresultatet.
Der er lodtrækning til kvartfinalerne på fredag i næste uge.
/ritzau/
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie