Miami-direktør opfordrer WTA til seedningsændring
Serena Williams er en stor stjerne i WTA-turneringen Miami Open, som begynder i denne uge. Foto: Scanpix/Clive Brunskill
Scanpix/Clive Brunskill
Fravær på grund af graviditet og barsel rammer Serena Williams urimelig hårdt, mener turneringsdirektør.
Den tidligere verdensetter Serena Williams skal i første runde i WTA-turneringen Miami Open møde succesfulde Naomi Osaka.
Det burde ikke kunne ske, mener direktøren for turneringen, der opfordrer WTA til at ændre seedningsregler for spillere, der har været på barsel.
- Jeg mener, at de må begynde at tale om at ændre måden, som nogle seedninger foregår på. Det håber jeg virkelig, at de gør.
- Man burde være beskyttet, efter at man har været på barsel.
- Det burde ikke være sådan her. Hun har vundet turneringen så mange gange, at hun har brug for beskyttelse, siger Miami Open-direktør James Blake ifølge AFP.
Serena Williams har været væk fra tennis i 13 måneder efter overstået graviditet og fødsel, og hun er derfor helt nede som nummer 491 i verden i øjeblikket.
Den 36-årige amerikaner gjorde comeback i Indian Wells for nylig, og her blev hun sendt ud i tredje runde, da hun tabte til sin søster Venus.
Nu venter så 20-årige Naomi Osaka, der møder op i Miami med en frisk turneringssejr i Indian Wells og er nummer 22 i verden.
Der har tidligere kunnet gøres undtagelser i forbindelse med seedninger hos spillere, der har været væk længe, men sådan er reglerne i WTA ikke mere.
- Det er jo ikke fordi, at hun har været væk på grund af en skade og har tabt sin passion for spillet.
- Hun har fået et barn, hvilket alle burde fejre, så når hun kommer tilbage, så burde der være en periode, hvor hun stadig kan blive seedet.
- Det er en form for straf, som er hård. Jeg håber, de genoptager emnet, selv om det er for sent for hende, med mindre hun beslutter at få et barn mere, siger James Blake.
Som tidligere verdensetter er Serena Williams sikret adgang til otte WTA-turneringer i 12 måneder, uden at hun skal igennem kvalifikation.
De otte turneringer inkluderer to grand slam-turneringer.
Serena Williams har vundet Miami Open otte gange i karrieren. Hun er via økonomiske interesser i fodboldholdet Miami Dolphins også involveret i ejerskab af en del af Miami Open.
Seneste artikler
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie