Michael Laudrup underholder i showkamp i London
En mand holder en fodbold frem, mens han forgæves forsøger at mase sig frem blandt de forreste.
- Figo, råber han.
- Figo, Figo, fortsætter han.
Missionen lykkes ikke. Luis Figo ser ikke den unge mand, da den tidligere Real Madrid- og FC Barcelona-spiller går fra kuglepen til kuglepen, der kræver portugiserens autograf bag den stålgrå afspærring.
Det er lørdag eftermiddag, og vi er i den olympiske park i Stratford-bydelen i London. Anledningen er den såkaldte Champions League Festival før aftenens finale mellem Bayern München og Borussia Dortmund på Wembley.
To All Star-hold med blandt andre danske Michael Laudrup har givet de omtrent 1000 publikummer en underholdende kamp på den til lejligheden opstillede bane.
- Og det er Michael Laudrup, der har haft succes med Swansea i år, siger speakeren over højttaleranlægget.
Trods danskerens tryllerier har det røde hold med blandt andre Laudrup, Edwin van der Sar, Fabio Cannavaro og Luis Figo tabt knebent med 13-15 til det blå hold.
Det føres an af spillere som Gianfranco Zola, Fredrik Ljungberg, Steve McManaman og den nyligt pensionerede Liverpool-spiller Jamie Carragher.
Efter at have gennemført diverse interview kommer den danske Swansea-manager til syne for autografskriverne som en af de sidste.
- Det er altid sjovt at møde spillere, som man tidligere har spillet mod, når Michael Laudrup lige at få sagt til Ritzau, inden han må haste videre til de næste autografjægere.
I aften bliver det mere alvorligt, når Borussia Dortmund og Bayern München mødes på Wembley.
Michael Laudrup vandt selv titlen med FC Barcelona i 1992, da turneringen endnu hed Europa Cuppen for mesterhold.
Dengang blev finalen i øvrigt også spillet på Wembley, omend det var den gamle udgave af det mytiske fodboldstadion.
/ritzau/
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie