Midtjyske rivaler tørner sammen i næste pokalrunde
Jay-Roy Grot og Viborg får besøg af FC Midtjylland i næste pokalrunde. Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
Lodtrækningen til pokalturneringens ottendedelsfinaler udløste tre rene superligaopgør.
Ottendedelsfinalerne i fodboldens pokalturnering byder på et klassisk rivalopgør, når Viborg tager imod FC Midtjylland.
Fredagens lodtrækning parrede de to midtjyske klubber med hinanden i pokalrunden, der skal afvikles mellem 8. og 10. november.
Det opgør bliver en af tre rene superligakampe i ottendedelsfinalerne. De to øvrige hedder AGF mod FC Nordsjælland og Silkeborg mod Randers.
Turneringens lavest rangerede tilbageværende hold, Middelfart fra 3. division, får besøg af AaB, mens FC København skal på langfart, når holdet gæster Thisted.
Brøndbys banemænd fra Aarhus Fremad fik en sportsligt god lodtrækning. Holdet fra Riisvangen skal op imod Fremad Amager, der er næstsidst i den næstbedste række.
Sådan mødes klubberne i ottendedelsfinalerne i pokalturneringen:
Aarhus Fremad - Fremad Amager.
AGF - FC Nordsjælland.
Vejle Boldklub - AC Horsens.
Nykøbing FC - Sønderjyske.
Viborg FF - FC Midtjylland.
Middelfart Boldklub - AaB.
Thisted - FC København.
Randers FC - Silkeborg IF.
/ritzau/
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie