Mikkel Hansen og Aalborg bryder stime af nederlag
Mikkel Hansen og Aalborg vandt sikkert søndagens ligakamp ude mod Lemvig-Thyborøn. Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
Efter fire nederlag i træk vandt det stjernespækkede Aalborg-hold søndagens udekamp mod Lemvig-Thyborøn.
Håndboldherrerne fra Aalborg hentede søndag en tiltrængt sejr i landets bedste række
På udebane vandt Mikkel Hansen og holdkammeraterne med 36-29 over Lemvig-Thyborøn efter nederlag i de seneste fire kampe - fordelt på to i ligaen og to i Champions League.
Gæsterne fra Aalborg virkede opsatte og førte allerede 3-0 efter godt to minutters spil.
Aalborgenserne lod aldrig for alvor hjemmeholdet komme tæt på, og lige før pausen sørgede Sebastian Barthold på et kontraangreb for en føring på 18-12 før anden halvleg.
Mikkel Hansen bidrog med to scoringer, det ene på straffekast, i de første 30 minutter, og landsholdsstjernen fik efter pausen fordoblet det antal. Topscorer for Aalborg blev Barthold med seks mål.
Rivalerne fra GOG var i aktion allerede lørdag, hvor mestrene vandt med 31-28 over HC Midtjylland.
GOG topper tabellen efter 16 spillerunder med 29 point foran Aalborg med 27. Bjerringbro-Silkeborg og KIF Kolding følger efter med 24 point hver.
/ritzau/
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie