Movistar og Emma Norsgaard går hver til sit
Emma Norsgaard kører sin sidste sæson for Movistar. (Arkivfoto). Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
Emma Norsgaard har kørt på Movistar siden 2021, men skal nu finde et nyt hold.
Cykelrytteren Emma Norsgaard har fået sit store gennembrud på det spanske hold Movistar.
Men når 2024 bliver til 2025, skal hun finde et nyt hold at udfolde sit talent på.
Parterne går hver til sit, oplyser Movistar til cykelmediet GlobalCyclingNetwork.
Det skriver redaktøren for mediet, Daniel Benson, på platformen X.
Som en del af Movistar-holdet har hun vundet adskillige løb. Mest bemærkelsesværdige var etapesejrene i kvindernes Giro d'Italia i 2021 og Tour de France i 2023.
I alt er det blevet til 11 sejre siden skiftet.
Den forsvarende danske mester i enkeltstart har dog også været uheldig de seneste sæsoner.
I 2022 udgik hun af Tour de France efter et voldsomt styrt, og året efter brækkede hun kravebenet.
Igen i denne sæson har hun mødt modstand, da hun i slutningen af april måtte forlade kvindernes Vuelta som følge af et styrt.
Emma Norsgaards bror, Mathias Norsgaard, er på kontrakt på Movistars herrehold.
/ritzau/
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie