NBA-holdet Boston Celtics bliver solgt for rekordbeløb
Boston Celtics får ny ejer, efter at NBA-holdet er blevet solgt for et stort milliardbeløb. (Arkivfoto). Foto: Noah K. Murray/Ritzau Scanpix
Boston Celtics får ny ejer, da NBA-holdet er på vej til at blive solgt for rekordbeløb til en investorgruppe.
Basketballholdet Boston Celtics, der er forsvarende mester i NBA, bliver solgt for 6,1 milliarder dollar til en investorgruppe med forretningsmanden Bill Chisholm i spidsen.
Det svarer til 42 milliarder danske kroner, og det er rekord for et salg af en sportsklub i USA. I 2023 blev NFL-klubben Washington Commander solgt for 6,05 milliarder dollar.
Den tidligere salgsrekord for en NBA-klub kom i 2023, da Phoenix Suns skiftet ejer for fire milliarder dollar.
Salget afventer godkendelse af ledelsen i NBA, men det forventes at falde på plads, lyder det fra aktørerne i handlen.
Bill Chisholm, som står bag selskabet Symphony Technology Group, står i spidsen af gruppen, som køber klubben.
Boston Basketball Partners LLC, som er selskabet bag NBA-holdet, annoncerede sidste sommer, at det var planen at sælge majoriteten af aktierne i klubben enten sent i 2024 eller i starten af i år.
Derefter skal resten af aktierne sælges i 2028. Det er Grousbeck-familien med majoritetsejer Wyc Grousbeck, som ejer klubben og købte aktierne for 360 millioner dollar tilbage i 2002.
Selskabet bag NBA-mandskabet meddeler også, at Wyc Grousbeck vil forblive Boston Celtics øverste chef frem til 2028.
- Bill er en fantastisk person og en ægte Celtics-fan, der er født og opvokset her i Boston-området, siger Wyc Grousbeck.
Bill Chisholm ser frem til at blive ny ejer.
- Mine partnere og jeg har enorm respekt for Wyc, hele Grousbeck-familien og deres uudslettelige bidrag til Celtics-organisationen gennem de seneste 23 år, siger Bill Chisholm i en pressemeddelelse.
Boston Celtics er regerende NBA-mester efter finalesejren over Dallas Mavericks i sidste sæson.
/ritzau/
Seneste artikler
Café uden bevilling fik beslaglagt masser af alkohol
Flere ramt af falske bookinger: Per frygter stort tab
Forargelse blandt politikere: Kalder på nyt stadion
Sådan vil Revykøbing skabe ny tradition
Kæmpe svigt at stadion blev en dødsfælde
Mest læste artikler
Café lukket efter syv dage: Det er chokerende
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Finn og Ciuk sælger restauranten: Tør ikke løbe en risiko
Stjal diesel for knap 10.000 kroner: - De skulle have et lag pisk og så i en gabestok
Har du tjekket kuponen? To lottovindere fra samme by får stor gevinst