NBA-kamp blev overskygget af skoleskyderi i Texas
På et følelsesladet pressemøde satte Golden State Warriors-træner Steve Kerr ord på skoleskyderiet i Texas, som overskyggede NBA-kamp. Foto: Scott Strazzante/Ritzau Scanpix
Golden State Warriors-træner Steve Kerr og holdets spillere havde svært ved at spille kamp efter skoleskyderi.
Skoleskyderiet i Texas, som har kostet 19 yngre elever livet, fyldte meget for basketballholdet Golden State Warriors før, under og efter kampen i NBA-slutspillet ude mod Dallas Mavericks.
Efter nederlaget på 109-119 til Dallas natten til onsdag dansk tid satte Golden State-træner Steve Kerr ord på optakten og stemningen i omklædningsrummet.
- Der var en stille vished om, hvad der var sket. Det var meget stille i omklædningsrummet før kampen. Jeg følte, at mit job som træner var at få gjort holdet klar til at spille.
- Men det var svært at holde fokus på sådan en dag. Chokket, vreden og sorgen var der for alle vores spillere og alle i bygningen, siger Kerr ifølge AFP.
Optakten til kampen var ikke rar for Golden States spillere, forklarer Kerr.
- Vi var nødt til at acceptere, at vi skulle ud og spille, og det var det, vi forsøgte at gøre, siger træneren.
Før kampen nægtede Kerr at snakke om basketball på grund af skoleskyderiet.
- Alle spørgsmål om basketball er ligegyldige. I de seneste ti dage har vi haft ældre sorte mennesker, der er blevet dræbt i et supermarked i Buffalo, og vi har haft asiatiske kirkegængere, der er blevet dræbt i det sydlige Californien.
- Nu har vi børn, der er blevet myrdet i skolen. Hvornår gør vi noget? Jeg er så træt af give kondolencer til de knuste familier derude, lød det fra Kerr inden kampen ifølge Reuters.
Træneren forklarede, at han har fået nok af politikerne. Han mener ikke, at de gør nok for at stoppe skyderier i USA. Han kræver strammere våbenlove.
Golden State endte med at spille kampen mod Dallas, som med sejren reducerede til 1-3 i serien om at komme i NBA-finalen. Der spilles bedst af syv kampe.
Luka Doncic scorede 30 point for Dallas og blev kampens topscorer.
/ritzau/
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie