Dame N'Doye har været den bedste spiller i Superligaen i 2011.
Det mener FC København-angriberens kolleger fra landets bedste fodboldrække i hvert fald. De har stemt på senegaleseren i Spillerforeningens årlige kåring.
- Det er altid stort, når andre sætter pris på det, man laver. Mine modspillere ved, hvem der er den bedste.
- De ved, hvem der gør en forskel på banen, så derfor er det kæmpestort for mig at modtage denne hæder, siger N'Doye i en pressemeddelelse.
- Jeg har også haft et fantastisk år. Det har uden tvivl været mit bedste år som fodboldspiller. Jeg skylder en stor tak til mine holdkammerater, for uden dem ville jeg ikke kunnet have opnået det hele.
- Vi har i fællesskab arbejdet hårdt for at nå så langt, siger N'Doye.
24 mål er det blevet til i 38 kampe i 2011, og han sluttede sidste sæson med 25 mål i Superligaen, hvilket blot var tre mål fra Ebbe Sands sæsonrekord.
Spillerforeningen har stået for kåringen siden 1989, og blandt tidligere vindere er Michael Gravgaard, Jesper Grønkjær, Djiby Fall, Jakob Poulsen og Mohamed Zidan.
Sidste år var det også en FCK'er, der fik prisen. Dengang var det William Kvist, som blev hædret. Han er sidenhen skiftet til tyske VfB Stuttgart.
/ritzau/
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie