Nedrykkeren Hobro sikrer første sæsonsejr
Mads Hvilsom (nummer to fra venstre) scorede Hobros første mål i sejren mod FC Fredericia i 1. division søndag. (Arkiv) Foto: Ernst Van Norde/Ritzau Scanpix
Ernst Van Norde/Ritzau Scanpix
Hobro mødte op med en uafgjort og et nederlag og hentede sæsonens første sejr, da FC Fredericia blev slået.
Hobro IK rykkede ud af Superligaen i den seneste sæson, og livet i den næstbedste række er blevet indledt noget hakkende.
Hobro lagde ud med at spille 1-1 mod Viborg FF i sæsonåbneren, og den kamp blev efterfulgt af en 0-3-lussing mod Vendsyssel FF.
Søndag var der dog igen noget at juble over i Hobro, selv om det pludselig blev tæt, da klubben på hjemmebane vandt i tredje forsøg i 1. division.
Horbo tog imod FC Fredericia, som blev slået 3-2, efter at Hobro var foran 3-0 ved pausen, men to sene scoringer af gæsterne skabte pludselig spænding.
Mads Hvilsom bragte hjemmeholdet foran 1-0 efter godt 20 minutter, og seks minutter senere øgede Louicius Deedson, inden Fredericia-målmand Elias Rafn Olafsson blev noteret for et selvmål to minutter før pausen.
Anden halvleg bød på en sen reducering af Fredericia to minutter før tid, og Anders Holved sørgede i slutfasen også for 2-3 for Fredericia, som dog endte med at indkassere sæsonens første nederlag efter to sejre.
Fredericia har seks point, mens Hobro følger efter med sine fire point.
Oprykkeren FC Helsingør topper med tre sejre i træk.
Tidligere søndag vandt Fremad Amager hjemme 4-0 mod Hvidovre, der har tabt sine tre første ligakampe.
Fremad Amager har hentet to sejre og indkasseret et nederlag.
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie