NFH fik klø i Esbjerg
Johanna Westberg blev NFH-topscorer med seks mål, men generelt var der ingen grund til det store smil hos NFH-spillerne. Foto: Anders Knudsen
Anders Knudsen
Det danske mesterhold fik en dårlig start på DM-slutspillet, idet Team Esbjerg hjemme i Blue Water Dokken vandt 28-23 over NFH efter 16-12 ved pausen.
NFH indledte DM-slutspillet med et klart nederlag, der på papiret ikke ser så smerteligt ud, men reelt dækker over, at falstringerne aldrig var i nærheden af de to point i det vestjyske.
Team Esbjerg tog teten fra start og bragte hurtigt foran med fem-seks mål i en periode, hvor gæsternes defensiv ikke fungerede, og målvogter Cecilie Greve heller ikke fik fat i meget.
NFH fik reduceret til 16-12 ved pausen, men det kneb stadig med scoringer efter sidebyttet, hvor Team Esbjerg i stedet via 21-14 øgede til 25-16, mens en række taktiske ændringer ikke fik de gulblusede ind i kampen.
Esbjerg kom foran med 28-19, inden gæsterne med kampens sidste fire mål fik reduceret til det mere respektable slutresultat.
Med nederlaget rykkede vestjyderne forbi NFH i tabellen med et enkelt point. Johanna Westberg blev NFH-topscorer med seks mål.
NFH spiller igen lørdag eftermiddag hjemme mod Randers.
Læs mere om kampen i Esbjerg i Folketidende lørdag.
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie