Nicki Bille er taknemmelig over tillid fra Olsen
Nicki Bille er taknemmelig over, at fodboldlandstræner Morten Olsen har udtaget ham til VM-kvalifikationskampene mod Italien og Malta senere i oktober.
Angriberen fra den norske klub Rosenborg var i sidste uge i vælten, da han natten til fredag gik amok og blev anholdt i beruset tilstand på et gå-i-byen-sted i Trondheim.
Handlingen får dog ingen konsekvenser for hans muligheder på landsholdet.
- Jeg blev rigtig glad, siger Nicki Bille til Rosenborgs hjemmeside.
- Den tillid, som Rosenborg og landsholdsledelsen har vist mig, giver motivation til at give noget tilbage og præstere.
- Vi skal spille to meget vigtige kampe, som er afgørende i forhold til VM-deltagelse, og jeg er stolt af at få lov til at være en del af det, siger danskeren.
Rosenborg lod Nicki Bille spille hele kampen søndag mod Sarpsborg trods byturen og anholdelsen.
Den tidligere FC Nordsjælland-spiller var i startopstillingen, da Danmark i sidste måned vandt den seneste VM-kvalifikationskamp 1-0 ude over Armenien.
Danmark møder den 11. oktober Italien i Parken, og fire dage senere kommer Malta på besøg.
/ritzau/
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie