Nordirlands landstræner er stolt trods farvel til VM
Målmand Yann Sommer og Schweiz er klar til VM. Foto: /ritzau/AP/Jean-christophe Bott
/ritzau/AP/Jean-christophe Bott
Michael O'Neill er mere opløftet end sine spillere, efter at Nordirland tabte til Schweiz i playoffkampe.
Det blev et dramatisk slag, da Schweiz og Nordirland søndag udkæmpede den anden playoffdyst på få dage om en plads ved VM i fodbold næste år.
Med 0-0 hjemme i Basel sikrede schweizerne VM-billetten, efter at de torsdag sejrede 1-0 på udebane.
Trods det samlede nederlag holder Nordirlands landstræner, Michael O'Neill, hovedet højt.
- Til sidst røg vi ud på grund af en dårlig beslutning i den første kamp, siger han ifølge nyhedsbureauet AFP.
Michael O'Neill henviser til det meget kontroversielle straffespark, som Schweiz blev tildelt og scorede på i den første kamp.
- Vores præstation og reaktion i aften (søndag, red.) var fantastisk. Vi var det bedste hold.
- Til tider var vi heldige, men vi pressede på til det sidste minut. Spillerne er i kulkælderen, men jeg kunne ikke være mere stolt, siger Michael O'Neill.
Nordirland var senest med ved VM i 1986.
Mens der er skuffelse hos Nordirland, er der lettelse at spore i den schweiziske lejr.
Schweiz vandt ni af ti kampe i gruppespillet i VM-kvalifikationen, men det afsluttende nederlag ude til Portugal betød, at europamestrene snuppede førstepladsen og den direkte VM-billet.
Derfor måtte schweizerne via andenpladsen ud i playoffkampe, inden holdet kom med til VM.
- Det var meget svært, der var pres på, siger Schweiz' målmand, Yann Sommer.
- Alle sagde, at vi næsten var videre, men mod sådanne hold er det en kamp. Jeg er meget begejstret over, at vi nåede vores mål.
- Det er ærgerligt, at vi ikke var mere effektive, for så havde det været nemmere, siger Yann Sommer med henvisning til en stribe chancer, der blev misbrugt.
Schweiz skal med til VM for fjerde gang i træk.
Seneste artikler
Fede overskud og millionløn. Hvor er moralen?
Nu kan du stemme i alle kategorier
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro