De nordkoreanske deltagere tog lørdag hul på deres rejse til Paris. Foto: Kim Won Jin/Ritzau Scanpix
Omkring 16 nordkoreanske atleter forventes at konkurrere i syv forskellige sportsgrene ved OL i Paris.
Ritzau Ritzau/ritzau/
OffentliggjortSidst opdateret
Nordkorea stiller denne sommer for første gang siden 2018 med atleter til et OL.
Lørdag satte den nordkoreanske delegation således kursen mod Paris fra lufthavnen i hovedstaden Pyongyang, skriver nyhedsbureauet AFP.
Omkring 16 atleter forventes at skulle konkurrere i syv forskellige sportsgrene som blandt andet boksning og bordtennis.
Til sammenligning sender Danmark 133 atleter inklusive 12 reserver til legene i Frankrig.
Nordkorea var senest repræsenteret ved et OL i 2018, da vinter-legene gik løs i sydkoreanske Pyeongchang, hvor det dog ikke lykkedes nogen af de ti atleter eller det kvindelige fælleskoreanske ishockeyhold at hente metal.
Annonce
Ved sommer-OL i Rio i 2016 stillede Nordkorea med 31 atleter og hentede syv medaljer - heraf to af guld i henholdsvis vægtløftning og springgymnastik, tre sølvmedaljer i vægtløftning samt bronze i bordtennis og skydning.
I 2021 meldte nordkoreanerne helt afbud til de udskudte sommerlege i Tokyo på grund af bekymring for coronapandemien.
Nordkorea deltager for første gang siden 2016 i et sommer-OL. Foto: Kim Won Jin/Ritzau Scanpix
Som resultat heraf blev nationen helt udelukket af Den Internationale Olympiske Komité (IOC) fra vinter-OL i 2022 i Beijing.
/ritzau/
Nordkorea forventes at stille med omkring 16 atleter i Paris. Foto: Kim Won Jin/Ritzau Scanpix
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie