Ny Brøndby-træner vil give spillerne frihed på banen
Den tidligere midtbanespiller Martin Retov har taget over som midlertidig cheftræner efter fyringen af Alexander Zorniger. Foto: Anders Kjærbye/Ritzau Scanpix
Anders Kjærbye/Ritzau Scanpix
Spillerne skal føle sig frie til at træffe beslutninger, siger Brøndbys midlertidige træner, Martin Retov.
For første gang siden 2016 går Brøndby ind til en kamp uden tyske Alexander Zorniger som cheftræner, når holdet søndag tager imod Randers FC.
Martin Retov får sin debut som midlertidig træner for holdet, og han har lagt en strategi, der blandt andet er baseret på frihed til spillerne.
- Det er op til spillerne, med de redskaber vi har trænet i ugen, hvor vi har arbejdet på at finde de rigtige løsninger.
- Det er vigtigt for os i trænerteamet, at spillerne skal føle friheden til at være kreative med bolden. De har ansvaret inde på banen, siger han til Brøndbys hjemmeside.
Mange af de elementer, Alexander Zorniger implementerede på holdet, vil formentlig fortsat kunne ses i Brøndbys spil.
- I vores spil mod bolden er der de samme principper, som der har været tidligere, hvor vi gerne skulle kunne presse hårdt, erobre bolde på farlige steder og derfra skabe spillet.
- Vi skal arbejde rigtig hårdt. Og når vi så har bolden, så skal vi have friheden til at finde de rigtige løsninger.
Brøndby valgte mandag at fyre Alexander Zorniger efter en periode med skuffende resultater.
Med fire runder tilbage af grundspillet kæmper klubben fra den københavnske Vestegn for at bevare sin plads i top-6, der giver adgang til slutspillet om medaljer.
Brøndby ligger på fjerdepladsen. Esbjerg er et point foran på tredjepladsen, mens både AaB, Randers og AC Horsens ligesom Brøndby har 31 point.
Desuden følger AGF og OB efter med hver 30 point.
- Jeg glæder mig til at se spillerne på banen. Det bliver forhåbentligt en fodboldkamp, hvor vi igen kommer til at vise os frem på den måde, vi ønsker, at Brøndby IF er og skal være.
- Et hold, som viser energi og fremadrettet presfodbold, som gør, at vi spiller kampen på vores betingelser, siger Martin Retov.
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie