Ishockey-VM i Tyskland er fyldt med overraskelser. Danmark er gået forrest med sejre over Finland og USA, men Norge vil også være med. Nordmændene tog en stor skalp, da Tjekkiet tirsdag blev besejret med 3-2 i gruppe C.
Nordmændene blev ellers presset hårdt af tjekkerne, der vandt skudstatistikken med 46-15, og som burde have fået mere ud af de sammenlagt 11 norske udvisninger.
Men tjekkerne var håbløst ineffektive i modsætning til Norge, der kun skulle bruge 15 forsøg på at score sine mål.
Kun veteranen Jaromir Jagr viste skarphed, da han i to overtalssituationer fik hul på målmand Pål Grotnes. Det nyttede bare ikke meget, når nordmændene scorede tre gange ved Mats Zuccarello Aasen, Anders Frederiksen og Anders Bastiansen.
Sejren betyder, at nordmændene efter alt at dømme bare skal slå Frankrig i den sidste gruppekamp for at være klar til mellemrunden og samtidig tage tre point med over.
/ritzau/
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie