Officielt: Emre Can får fire år i Juventus
Emre Can (i midten) nåede at spille 166 kampe for Liverpool. Foto: Andrew Boyers/Reuters
Andrew Boyers/Reuters
Den tyske midtbanespiller Emre Can fortsætter karrieren i Juventus, hvor han har fået en fireårig kontrakt.
De forsvarende italienske mestre fra Juventus har forstærket holdet med den tyske midtbanespiller Emre Can.
Det skriver Juventus på sin hjemmeside, hvor det fremgår, at Can har fået en fireårig kontrakt.
Midtbanespilleren kom til Liverpool i 2014 og nåede at spille 166 kampe for klubben. Han har tidligere spillet for Bayern München og Bayer Leverkusen.
Nu kommer han til en klub, der har vundet syv mesterskaber på stribe i den bedste italienske fodboldrække.
Her skal han blandt andet konkurrere om en plads på midtbanen med landsmanden Sami Khedira, der i øjeblikket er med den tyske landsholdstrup til VM i Rusland i modsætning til Can.
24-årige Can havde op til VM-slutrunden været skadet i en længere periode, og han nåede også kun akkurat at blive klar til at komme på banen som indskifter med syv minutter igen i Champions League-finalen mellem Real Madrid og Liverpool.
Can har dog 20 landskampe på cv'et og var også en del af det tyske hold, der i 2017 vandt Confederations Cup.
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie