OL-boss: Vi arbejder dag og nat på at arrangere OL
Thomas Bach står som præsident i spidsen for Den Internationale Olympiske Komité. Foto: Handout/Reuters
Handout/Reuters
IOC-præsident Thomas Bach fastslår igen, at der ikke spekuleres i at aflyse eller udskyde OL i Tokyo.
Den Internationale Olympiske Komité (IOC) går ikke og overvejer at aflyse eller udskyde sommerens OL i Tokyo.
Det slår IOC-præsident Thomas Bach fast på pressemøde onsdag.
På det seneste har der ellers været spekulationer om, hvorvidt OL ville blive aflyst helt eller udskudt igen på grund af coronapandemien, men det skyder Thomas Bach ned.
- Vores opgave er at planlægge OL, ikke at aflyse OL. Det er derfor, vi arbejder dag og nat på at planlægge et sikkert OL, siger IOC-præsidenten ifølge Reuters.
- Vi spekulerer ikke i, hvorvidt OL bliver afviklet. Vi arbejder på, hvordan det kan afvikles.
Japan er sluppet mere nådigt igennem coronapandemien end mange andre økonomisk stærke lande.
Flere nylige virusudbrud har dog på det seneste fået landet til at lukke sine grænser og erklære nødretstilstand i Tokyo og andre store byer.
Meningsmålinger viser desuden, at omkring 80 procent af japanerne ønsker, at OL bliver aflyst af frygt for, at tilstrømningen af tusindvis af atleter fra hele verden vil få virusset til at sprede sig yderligere.
- Fra et menneskeligt synspunkt kan jeg godt forstå alle dem, der er bekymret over OL, når de er midt i en nedlukning, men det er den japanske regerings og IOC's ansvar at kigge ud over den nuværende situation, siger Thomas Bach.
OL skulle have løbet af stablen sidste sommer, men blev som bekendt rykket til i år, hvor det efter planen finder sted fra 23. juli til 8. august i den japanske hovedstad.
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie