OL-chefs besøg i Tokyo udskydes to måneder før OL
Thomas Bach ses her under en IOC-kongres sidste år. (Arkivfoto) Foto: Greg Martin/Ioc/Reuters
Greg Martin/Ioc/Reuters
Thomas Bach skulle rejse til Japan i næste uge på et kort besøg 67 dage før OL, men besøget er udskudt.
Coronapandemiens udvikling i OL-værtslandet Japan spænder nu ben for, at præsidenten i Den Internationale Olympiske Komité (IOC), Thomas Bach, kan besøge Tokyo i næste uge.
Den 67-årige tysker havde ellers planlagt et besøg i Japan 17.-18. maj, men det besøg er nu blevet udskudt på ubestemt tid. Det meddeler IOC, efter at undtagelsestilstanden i Tokyo er forlænget til slutningen af maj.
Datoerne for det nu udskudte besøg ligger ellers med kun lidt over to måneder til, at sommerlegene i Tokyo begynder 23. juli.
Ifølge japanske medier arbejdes der på, at Bach kan komme på besøg på et tidspunkt i juni i stedet for.
Samtidig kommer meldingen efter de seneste målinger om japanernes begrænsede opbakning til at afholde OL.
Avisen Yomiuri Shimbun foretog en undersøgelse fra 7. til 9. maj. Ifølge den ønsker 59 procent af befolkningen legene aflyst, mens 39 procent ønsker legene gennemført.
Også TBS News foretog i weekenden en meningsmåling. I den svarede 65 procent, at de ønskede legene aflyst eller udskudt.
Både de japanske arrangører og IOC har indtil videre fastholdt, at legene gennemføres denne sommer. Det er dog usikkert, i hvilket omfang lokale tilskuere får adgang til konkurrencerne. Udenlandske tilskuere er udelukket.
I løbet af coronapandemien har Japan været mindre hårdt ramt end mange andre lande, men til gengæld halter landets vaccineudrulning. Derfor oplever landet aktuelt endnu en coronabølge, som blandt andet er drevet af mere smitsomme virusvarianter.
Seneste artikler
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie