OL-golfklub forbyder kvinder at spille om søndagen
Golfspilleren Lydia Ko (til højre) fra New Zealand var en af de kvindelige golfspillere ved OL i Rio sidste sommer. Foto: AP/Chris Carlson
AP/Chris Carlson
Ligestillingen i golf halter nogle steder i verden gevaldigt, og en japansk golfklub står nu i et OL-dilemma.
De japanske OL-værter er havnet i problemer, efter at det er kommet frem, at en golfklub forbyder kvinder at spille om søndagen.
Det er golfklubben Kasumigaseki Country Club, som skal afholde turneringerne for både mænd og kvinder ved OL i Tokyo i 2020, som ikke tillader kvinder fuldt medlemskab.
Golfklubben holder bestyrelsesmøde i næste uge om sagen, og her er det på dagsordenen at droppe forbuddet om at lade kvinder blive fuldgyldige medlemmer.
Det beretter lokale japanske medier, som også forklarer, at den mulige regelændring er kommet på dagsordenen, fordi klubben risikerer, at Tokyo flytter OL-golfturneringerne til et andet sted.
Kasumigaseki Country Club i Saitama-provinsen tillader kvinder at spille fra mandag til lørdag, men om søndagen er der kun adgang for herrer.
Tokyos olympiske komité sendte et brev til den kontroversielle golfklub torsdag og appellerede til at ændre politikken og skabe ligestilling blandt kønnene.
Appellen blev også sendt på vegne af Japans Olympiske Komité, Det Internationale Golf Forbund (IGF) samt japanernes nationale golfunion.
- Jeg mener, det er meget vigtigt, at Kasumigaseki Country Club når frem til en konklusion så hurtigt som muligt, siger Tamayo Marukawa, der er Japans olympiske minister.
- Jeg håber bestemt, at de overvejer at behandle kvindelige medlemmer på samme måde som mænd, siger hun.
Dermed sender ministeren en høflig opfordring til de 15 medlemmer i bestyrelsen i golfklubben, der formentlig tager stilling til forslaget om en regelændring på et møde tirsdag.
Det kræver dog en enstemmig bestyrelse at ændre reglerne til fordel for kvinder, oplyser nyhedsbureauet Kyodo.
Hiroshi Imaizumi, der er chef i Kasumigaseki Country Club, bekræfter over for Reuters, at der bliver afholdt et bestyrelsesmøde i næste uge, men at dato og dagsorden endnu ikke er besluttet.
Golfsporten vendte tilbage til OL-programmet ved sidste års sommerlege i Rio. Her havde Danmark to kvindelige og to mandlige deltagere.
To af de meste berømte golfklubber i verden har i de seneste år ændret politik og tilladt kvinder medlemskab.
Så sent som i 2014 valgte Ancient Golf Club of St Andrews i Skotland at åbne dørene for kvindelige medlemmer efter 260 års eksklusion.
Og den amerikanske golfklub Augusta National, der afholder majorturneringen US Masters hvert år, lod kvinder bliver medlemmer i 2012.
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie