Med sit nye job i Hamburger SV er Frank Arnesen ude af billedet som afløser for Morten Olsen, der stopper som dansk landstræner i sommeren 2012.
Olsen har hele tiden peget på Arnesen som en oplagt afløser, men de næste tre år er den tidligere landsholdskammerat fra 80'ernes dynamithold tilknyttet HSV som sportsdirektør.
- Jeg har altid sagt, at han er en af dem, som jeg synes, der kunne styre det danske landshold.
- Nu har han så i første omgang valgt at vise, at hvis DBU var interesserede, så er det ikke lige nu, at han ser mulighederne. Så man kan sige, at lige nu er en af kandidaterne i hvert fald væk, siger Morten Olsen til sporten.tv2.dk.
Morten Olsen mener dog stadig, at Arnesen på et tidspunkt kan overtage stillingen som dansk landstræner. Han er trods alt stadig kun 54 år gammel, og kontrakten med HSV er i første omgang kun på tre år.
- Det kan jo altid ske i fremtiden. Så gammel er Frank jo heller ikke. Han har nu skrevet kontrakt for tre år, så det er stadig en mulighed på et senere tidspunkt, men det er jo DBU og hans valg, siger Morten Olsen.
Morten Olsen stopper som landstræner efter EM i 2012./ritzau/
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie