Cesar Santins sene udligning til slutresultatet 2-2 i torsdagens Europa League-opgør mod Hannover var ikke kun vigtig for FCK's chancer for at avancere fra gruppespillet.
Den skaffede også tiltrængte point til Danmark på Uefas landerangliste, hvor Danmark lige nu er placeret på den 13.-plads, der efter alt at dømme udløser en direkte plads i Champions League i sæsonen 2013/2014.
For selv om Danmark stadig har langt ned til Østrig på 14.-pladsen, så lykkedes det både for Red Bulls Salzburg og Austria Wien at få uafgjort i torsdagens kampe.
Det udløser 0,5 point på ranglisten, mens FCK's ene point kun omsættes til 0,2 ranglistepoint. Dermed er Østrig kommet 0,3 point tættere på og er nu kun 2,55 point efter Danmark.
Det betyder i runde tal, at de tre tilbageværende østrigske hold stadig skal vinde fem kampe mere end de to danske hold i resten af Europa League-kampene, og det kan godt blive vanskeligt med tre runder tilbage af gruppespillet.
Egentlig er det kun 12.-pladsen, der udløser en direkte Champions League-plads. Men hvis vinderen af Champions League i forvejen er kvalificeret via den hjemlige turnering, tilfalder den ekstra plads landet på 13.-pladsen.
Og det vil være tilfældet i langt de fleste sæsoner - som det også skete i år, hvor schweiziske Basel profiterede af Barcelonas succes.
/ritzau/
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie