Overraskelse banker igen en af de store i Melbourne
Tennys Sandgren slog femteseedede Dominic Thiem i fem sæt og er videre til kvartfinalerne i Australian Open.
Den amerikanske tennisspiller Tennys Sandgren er i gang med at levere en lille sensation ved Australian Open.
Mandag sikrede den 26-årige amerikaner sig en plads i kvartfinalerne i Melbourne med en sejr på 6-2, 4-6, 7-6, 6-7 og 6-3 over den femteseedede østriger Dominic Thiem.
Det er anden gang, at Sandgren nedlægger en af de store kanoner, efter at han i anden runde slog Stanislas Wawrinka.
Da amerikaneren for en uge siden indledte Australian Open, havde han aldrig vundet en kamp i en af de fire grand slam-turneringer, men det har han ændret godt og grundigt på.
Tennys Sandgren rangerer som nummer 97 i verden, men han spiller i øjeblikket som om, han hører hjemme i verdenstoppen.
Mandag blev storfavoritten Thiem presset til det yderste, og to af sættene gik ud i tiebreak.
Da Thiem vandt fjerde sæt i en tiebreak med 9-7, så det pludselig godt ud for østrigeren. Men Sandgren rystede hurtigt skuffelsen af sig og vandt femte og afgørende sæt 6-3.
I kvartfinalen skal amerikaneren op imod Novak Djokovic eller sydkoreanske Hyeon Chung.
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie