Peter Sagan udgår af Vueltaen efter motorcykel-påkørsel
Tinkoff-Saxo kommer til at køre resten af Vuelta a España uden Peter Sagan, som lørdag blev påkørt.
Den lynhurtige Tinkoff-Saxo-stjerne Peter Sagan stiller ikke til start ved søndagens 9. etape i Vuelta a España.
Slovakken er trukket ud af løbet som følge af de skader, han pådrog sig på lørdagens etape, hvor han blev påkørt af en motorcykel.
Det oplyser Tinkoff-Saxo i en pressemeddelelse.
- Hele Tinkoff-Saxo-holdet er skuffede og kede af, at Sagans deltagelse i løbet får sådan en brat afslutning. Vueltaen er en af sæsonens vigtigste løb, og både Sagan og holdet havde høje forventninger, skriver holdet.
Uheldige Peter Sagan var iført løbets grønne pointtrøje, da uheldet skete. Tidligere på ugen vandt han 3. etape i løbet og lå i en god position til også at triumfere lørdag, da han måtte i asfalten med 8,2 kilometer til mål.
Lørdag aften meddelte Tinkoff-Saxo, at holdet var klar til at lægge sag an mod motorcykelbødlen, som påkørte Peter Sagan.
Rytteren var også selv rasende efter påkørslen, og han er blevet tildelt en bøde på cirka 700 kroner for et raserianfald.
Seneste artikler
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie