Peter Utaka har stået højt på ønskeseddelen i Evian, men OB-angriberen er alt for dyr for den franske klub.
Efter flere dages forhandlinger bliver der ikke nogen aftale, oplyser Evians sportsdirektør Pascal Dupraz.
- Vi har prøvet at hente Peter Utaka, men for øjeblikket er det ikke muligt. Han er for dyr for os.
- Det gælder både hans pris og hans løn. Derfor stopper vi forhandlingerne, siger Pascal Dupraz til tipsbladet.dk.
Ifølge hjemmesiden kræver OB 2,6 millioner kroner for den nigerianske angriber, der har kontraktudløb på Fyn til sommer.
Evian, som har danskerne Christian Poulsen, Daniel Wass og Stephan Andersen i truppen, står lige nu med et akut problem.
- Vi skal bruge en angriber nu. Vi sender to spillere til Africa Cup of Nations, og det har skabt et hul i vores trup, fortæller Dupraz.
Peter Utaka blev i 2009/10-sæsonen topscorer i Superligaen med 18 mål. I dette efterår har nigerianeren scoret otte gange for OB.
/ritzau/
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie