Piotr Wozniacki: Caroline spillede klogt mod Radwanska
Caroline Wozniacki fejrer sejren mod Agnieszka Radwanska, torsdag under WTA sæsonfinalen i Singapore. Foto: Joseph Nair/AP/POLFOTO
Joseph Nair/AP/POLFOTO
Caroline Wozniacki vandt i to sæt over Agnieszka Radwanska ved tenniskvindernes sæsonfinale i Singapore.
Den danske tennisstjerne Caroline Wozniacki spillede en klog kamp, da hun torsdag vandt 7-5, 6-3 over Agnieszka Radwanska i gruppespillet ved sæsonfinalen WTA Finals i Singapore.
Det mener far og træner, Piotr Wozniacki.
- Det vigtigste i dag var, at Caroline forstod, hvad der var nødvendigt mod en spiller som Agnieszka Radwanska. Det var meget vigtigt ikke at satse for hurtigt og for meget, for det har Radwanska vundet mange kampe på.
- Derfor skulle hun selv spille defensivt i perioder for så at slå kontra, når chancen bød sig. Hun skulle holde sit fokus og gerne trække duellerne ud, så længe hun kunne. Hun kunne godt have spillet i et højere tempo, men det havde medført for stor risiko.
- På den måde er jeg meget tilfreds med hendes præstation. Det var vigtigt. Agnieszka tabte lidt energi hen i andet sæt. Hun ved godt, at hun næppe kan slå Caroline i en tre-sætter, siger han til Ekstra Bladet.
Wozniacki har med torsdagens sejr slået både Maria Sharapova og Agnieszka Radwanska i gruppespillet. I den sidste gruppekamp venter Petra Kvitova.
Seneste artikler
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie