Piotr Wozniacki: Lodtrækningen er ikke optimal
Piotr Wozniacki har ikke det store kendskab til Caroline Wozniackis modstander i Wimbledons anden runde.
En ubeskrevet modstander, som Caroline Wozniacki bør slå uden problemer.
Sådan kunne man sige om danskerens modstander i første runde, Zheng Saisai, og sætningen kan snildt genbruges, når Wozniacki torsdag møder tjekken Denisa Allertova i Wimbledons anden runde.
Det er træner Piotr Wozniacki bevidst om.
- Jeg så nogle partier af Allertovas kamp i første runde, men det var ikke nok til at få overblik, så vi skal se kampen på optagelser.
- Vi ved lidt om, hvordan hun spiller, og det har vi trænet efter. Hun siger selv, hun er bedst i forhånden, og så har hun en flad serv, siger Piotr Wozniacki.
Selv om opgaven i anden runde lige skal løses, tør han godt kigge lidt længere frem i lodtrækningen.
Holder seedningerne, venter italieneren Camilla Giorgo og tyskeren Angelique Kerber i henholdsvis tredje runde og 1/8-finalen.
- Lodtrækningen er ikke optimal. Giorgi er den type spiller, der kan slå de bedste, men tabe til de dårligste. Det vil blive en taktisk kamp, som vi skal blive helt klar til, siger Piotr Wozniacki om italieneren, der slog Wozniacki i 2013-udgaven af US Open.
- Kerber har Caroline spillet mange lige kampe mod. Hun er svær, fordi hun er venstrehåndet og spiller meget fladt. Hun vandt turneringen i Birmingham (i juni, red.) og viste, hun kan spille på græs.
- Men jeg kender både Giorgi og Kerber, så jeg ved, hvordan de skal spilles, siger Piotr Wozniacki.
I første omgang gælder det dog Denisa Alletova, der rangerer som nummer 83 i verden.
Kampen er programsat som den første på bane 12 torsdag med planlagt start klokken 12.30 dansk tid. Men forventede regnbyger kan dog skubbe kampstart.
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie