Platini: Vi vil ikke jage fans rundt i hele Europa

Når EM-slutrunden i 2020 som noget nyt skal afholdes i 12-13 forskellige lande, kunne mange fodboldfans måske frygte, at de skal ud på nogle lange flyrejser for at støtte deres landshold.

Offentliggjort Sidst opdateret

Men det bliver ikke tilfældet, fastslår Uefa-præsident Michel Platini.

- Fans'ene kommer ikke til at rejse langt, men kampene kommer til at foregå i en hel del lande, siger Platini ifølge Reuters.

- Vi har haft møder med fodboldsupporternes europæiske sammenslutning, og vi har forsikret dem om, at fans vil få al den støtte, vi kan give dem, når de skal rejse.

- Det bliver ikke sådan, at et bestemt hold skal sine kampe spille i Sverige, Portugal og Kasakhstan, så fansene skal rejse rundt over hele kontinentet, forsikrer Uefa-præsidenten.

/ritzau/