PSG vinder 2-1 i fransk topopgør over Monaco
Edinson Cavani (billedet) og Neymar stod for PSG-målene, da Paris Saint-Germain søndag vandt 2-1 over Monaco. Foto: /ritzau/AP/Christophe Ena
/ritzau/AP/Christophe Ena
Paris Saint-Germain brager videre i den bedste franske række, hvor holdet stadig er ubesejret.
Paris Saint-Germain er i en klasse for sig i denne sæson i den bedste franske liga, og det blev yderligere slået fast søndag aften, da holdet hjemme slog Monaco på tredjepladsen med 2-1.
PSG har efter sejren hele ni point ned til Lyon og Monaco, der begge har 29 point.
Edinson Cavani åbnede for målscoringen efter små tyve minutters spil, da Julian Draxler fandt ham inde foran mål, så han nemt kunne prikke hovedstadsklubben foran.
Cirka fem minutter inde i anden halvleg blev Neymar revet ned i feltet. Straffesparket tog brasilianeren sig selv af, og han omsatte det sikkert til en 2-0 føring.
Med små ti minutter igen af kampen sørgede Monacos Joao Moutinho for lidt ny spænding i kampen, da han med hjælp fra muren sendte et frispark direkte i mål.
Men det blev ikke til yderligere scoringer i opgøret som PSG vandt, og holdet kan nu forberede sig til næste opgave, der hedder Troyes på hjemmebane onsdag.
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie