Det er konklusionen fra landstræner Jan Pytlick efter fredagens hårdt tilkæmpede sejr på 28-24 over Tunesien ved OL-kvalifikationen i Aalborg.
- Ja, det må jeg sige. Jeg tror ikke, at Tunesien slår Rusland, så vi er godt på vej, siger Jan Pytlick til TV2.
Danmark skal lørdag møde Dominikanske Republik i den anden gruppekamp, hvilket bør udløse en sikker dansk sejr.
Hvis Rusland også tager point mod Tunesien samme dag, vil danskerne indløse en af de to OL-billetter i gruppen på fire hold.
Jan Pytlick er dog langtfra tilfreds med det danske spil i kampen mod tuneserne.
- Det var en nervebetonet kamp. Vi var noget stive i vores spil. Vi hakkede noget i det, det var ikke en specielt godt spillet kamp i dag, siger landstræneren.
Ann Grete Nørgaard var en af de danske profiler, og hun er ligeledes meget glad for sejren.
- Det er ikke kønt hele vejen, men skide være med det. Vi fik en sejr på fire mål, og jeg er meget lettet, siger hun til TV2.
/ritzau/
Seneste artikler
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie