Randers-boss glæder sig over hurtigt modsvar på pokalexit
Thomas Thomasbergs mandskab fik et point med hjem fra Vejle, selv om holdet kom bagud. Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix
Claus Fisker/Ritzau Scanpix
Thomas Thomasberg er glad for, at Randers kom på tavlen mod Vejle efter chokexit fra pokalturneringen tirsdag.
Oven på tirsdagens chokerende pokalexit til 2. divisionsholdet Kolding IF, hvor Randers længe var i overtal, vækker det glæde hos superligaklubbens cheftræner, Thomas Thomasberg, at hans hold fredag fik point mod Vejle i Superligaen.
Randrusianerne kom bagud 0-1 mod Vejle, men kom tilbage og fik med udligning til resultatet 1-1 vist, at pokalblamagen ikke lå i baghovedet.
- Det er altid rart at komme videre. Hvis vi havde tabt mod Vejle, var det blevet lagt oveni nederlaget til Kolding, og det havde selvfølgelig ikke været godt, siger Randers-træneren
Selv om det glæder Thomas Thomasberg at komme på pointtavlen, ærgrer det ham alligevel, at hans mandskab ikke formåede at hente alle tre point.
- Jeg er ærgerlig over, at vi ikke fik tre point. Vejle var lidt skarpere end os i første halvleg, men jeg kan ikke mindes, at de skabte en chance den sidste halve time, siger Thomasberg.
Også Randers-back Johnny Thomsen er glad for, at pokalnedturen hurtigt blev revancheret med en solid Randers-indsats.
- Jeg synes, at vi fik vasket pletten fra pokalnederlaget okay af. Hvis ikke det var glemt, så er det i hvert fald glemt nu. Det var trods alt rart, siger Johnny Thomsen.
Han følte ligesom sin træner, at Randers havde gode muligheder for at løbe med alle tre point målt på hele kampen.
- I første halvleg var Vejle marginalt bedre end os, og de kom også foran. Vi kom heldigvis tilbage. I anden halvleg viste vi et fysisk overskud. Hvis nogen fortjente at vinde kampen, var det os, siger Johnny Thomsen.
Trods det uafgjorte resultat og ét point ligger Randers fortsat nummer syv i Superligaen inden rundens øvrige kampe.
Seneste artikler
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie