Randers henter assistenttræner i Sønderjyske
Efter mere end fem sæsoner i Haderslev skifter Peter Enevoldsen assistenttjansen ud med en tilsvarende rolle i Randers. Foto: Polfoto/Aarestrup Pedersen Rune
Polfoto/Aarestrup Pedersen Rune
Peter Enevoldsen får en kortere køretur på arbejde, efter han mandag har skiftet Sønderjyske ud med Randers.
Superligaklubben Randers FC har været på rov i Sønderjyske for at finde klubbens nye assistenttræner.
Randers oplyser, at man har skrevet en to og et halvt år lang kontrakt med Peter Enevoldsen, der også bestred rollen som assistenttræner i Sønderjyske.
Den 55-årige fodboldtræner skifter blandt andet for at få en kortere køretur fra hjembyen Aalborg. Allerede mandag har han første arbejdsdag i sin nye klub.
I Randers erstatter han Thomas Thomasberg, der for nylig skiftede til jobbet som cheftræner i Hobro.
- Vi gik efter den mest kompetente afløser for Thomasberg, og Peter Enevoldsen har hele tiden været vores førsteprioritet, siger Ole Nielsen, sportschef i Randers.
- Jeg kender ham indgående fra vores fælles tid i Sønderjyske, og jeg ved, vi får en fagligt dygtig assistenttræner og en rigtig hyggelig fyr ind. Han er en rigtig humørbombe, som er meget vellidt af spillertruppen, siger sportschefen.
Det er de samme evner, Enevoldsen selv lægger vægt på.
- Godt nok er jeg efterhånden blevet en ældre herre med næsten 300 superligakampe i bagagen, men jeg er ikke en tør og kedelig kiks.
- Jeg har en masse erfaring at bidrage med, men derudover gør jeg rigtig meget ud af at sprede godt humør og lægger en dyd i god mandskabsbehandling, siger Enevoldsen.
Rokaden betyder samtidig, at Claus Nørgaard, der i sidste uge blev ansat som ny cheftræner i Sønderjyske, skal finde en ny sparringspartner.
Peter Enevoldsen er far til AaB's offensivspiller Thomas Enevoldsen og Vendsyssel-målmanden Simon Enevoldsen.
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie