Brian Hämäläinens frispark røg lige i lampen på Daniel Høegh, der bagefter måtte tilses. Stopperen kom på benene igen og spillede videre, men kunne ikke fuldføre kampen. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
18-årige Filip Bundgaard blev matchvinder med et mål i det 90. minut, da Randers vandt 1-0 hjemme over Lyngby.
Ritzau Ritzau/ritzau/
OffentliggjortSidst opdateret
Randers har sat kurs mod en plads i Superligaens mesterskabsslutspil.
Kronjyderne tog søndag en yderst vigtig hjemmesejr over bundproppen Lyngby på en sen scoring af 18-årige Filip Bundgaard.
Med 30 sekunder tilbage af den ordinære spilletid tordnede han bolden op i netmaskerne, og det var opgørets eneste mål.
1-0-sejren sender Randers op på fjerdepladsen, men holdet kan dog blive distanceret af konkurrenterne AGF og FC Midtjylland, inden grundspillets fjerdesidste runde er overstået.
Længe lignede det Randers' anden nullert i lige så mange forsøg i foråret og Lyngbys anden uafgjorte kamp, men Bundgaards fuldtræffer gav opgøret en vinder. Lyngby har 13 point op til redning.
Annonce
De to hold bød ikke på storspil, og det uskønne græstæppe på Cepheus Park var formentlig en del af forklaringen. Der opstod dog alligevel et par pæne muligheder til begge hold, der spillede meget direkte under de halvvanskelige betingelser.
Skarpheden manglede dog i afslutningerne, blandt andre hos Randers-frontduoen Marvin Egho og Alhaji Kamara samt Lyngby-teknikeren Rezan Corlu.
Filip Bundgaard afgjorde superligakampen mod Lyngby i det 90. minut. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Målmændene Patrik Carlgren og Mads Kikkenborg gjorde det hæderligt opgøret igennem. Sidstnævnte var prisgivet, da Filip Bundgaard pludselig blev spillet fri i feltet til sidst og afsluttede med hårdhed og præcision.
Den eneste malurt i bægeret for Randers er, at forsvarskrumtappen Daniel Høegh måtte lade sig udskifte med et kvarter tilbage af opgøret. Høegh fik bolden i hovedet en håndfuld minutter tidligere og spillede i første omgang videre, men var for groggy til at fortsætte.
Seneste artikler
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie