Ganske ekstraordinært blev spillerne i AGF indkaldt til møde tirsdag formiddag. Træner Erik Rasmussen ville have dem til at reflektere over mandagens 0-2-nederlag i SAS Ligaen til FC Nordsjælland.
- Nej, det er ikke normalt, at vi gør det her. Det er første gang, at vi har haft et fælles møde efter en kamp. Grunden er, at vi har tabt fem ud af seks kampe, og vi er nødt til at forholde os til det, siger Erik Rasmussen til tipsbladet.dk.
- Så var det også lige for at stikke en finger i jorden i forhold til spillertruppen for at høre, om de har nogle input til den daglige træning, måske omkring det taktiske, som de gerne vil komme med bemærkninger til, siger Erik Rasmussen.
Spillerne pegede først og fremmest på det mentale aspekt af de mange nederlag. Og Erik Rasmussen er enig.
- Samtidig ligger der også noget psykologisk i det. Hver gang, man som fodboldspiller og hold kommer ind i dårlige situationer med skuffende resultater, så er det selvforstærkende. Man får lidt mindre tro, siger han.
På lørdag skal AGF møde FC Midtjylland på hjemmebane.
/ritzau/
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie