Real Madrid-præsident om Di Maria-salg: Han var grådig
Angel Di Maria, d. 28. august i år på Old Trafford. Foto: Alastair Grant/AP/POLFOTOAlastair Grant/AP/POLFOTO
Florentino Perez mener, at argentineren burde have haft lavere krav, hvis han skulle blive i Real Madrid.
Ritzau RitzauRitzau
OffentliggjortSidst opdateret
Der har været godt gang i beskyldningerne fra både den ene og anden side, siden fodboldklubben Real Madrid for nylig solgte argentineren Angel Di Maria til Manchester United for omkring 560 millioner kroner.
Angel Di Maria har selv hævdet, at han blev solgt mod sin vilje, mens Real Madrids træner, Carlo Ancelotti, har sagt, at offensivspilleren selv bad om at komme væk.
Nu melder Champions League-vindernes præsident, Florentino Perez, sig på banen, og han har ikke meget positivt at sige om Angel Di Maria.
- Han havde nogle lønkrav, som vi ikke kunne imødekomme, siger Florentino Perez ifølge nyhedsbureauet AFP.
- Vi gav ham det bedste tilbud, som vi kunne, men han afviste det. Med undtagelse af Cristiano Ronaldo, som alle ved er verdens bedste fodboldspiller, så har ingen anden spiller en indkomst på det niveau, siger præsidenten.
Annonce
Florentino Perez sørgede i stedet for at købe VM-topscoreren, James Rodriguez, i franske Monaco, da det stod klart, at det ikke var muligt at nå til enighed med Angel Di Maria.
Præsidenten lægger ikke skjul på, at han anser argentinerens krav for at være urealistiske.
- Hvis vi havde accepteret Di Marias økonomiske krav, så ville der have været en ulige behandling, og det ville have bragt den økonomiske stabilitet i klubben i fare.
- Da vi fandt ud af, at Angel Di Maria havde afvist vores tilbud, kiggede vi efter andre spillere og hentede James Rodriguez, siger Florentino Perez.
Angel Di Maria, d. 28. august i år på Old Trafford. Foto: Alastair Grant/AP/POLFOTOAlastair Grant/AP/POLFOTO
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie