Real Madrid sagsøger La Liga og investeringsfirma over aftale
La Liga-præsident Javier Tebas er en af dem, Real Madrid nu vil lægge sag an mod. (Arkivfoto) Foto: Isabel Infantes/Ritzau Scanpix
Isabel Infantes/Ritzau Scanpix
Real Madrid vil lægge sag an mod La Liga og firmaet CVC Capital Partners over investeringsaftale.
Real Madrid er meget utilfreds med, at La Liga har solgt en del af sin forretning til investeringsselskabet CVC Capital Partners.
Faktisk er storklubben så utilfreds, at den nu sagsøger La Ligas præsident, Javier Tebas, chefen for CVC Capital Partners, Javier Guijarro, samt selve investeringsselskabet.
Det skriver Real Madrid på sin hjemmeside tirsdag.
La Liga har solgt ti procent af sin forretning til investeringsfirmaet CVC Capital Partners for godt 20 milliarder kroner.
90 procent af pengene bliver efter planen direkte fordelt mellem klubber og andre aktører i spansk fodbold, og de falder givetvis på et tørt sted efter en periode med manglende indtægter på grund af coronapandemien.
Men Real Madrid er altså ikke tilfreds. Det gav klubben allerede udtryk for i torsdags.
- Aftalen er lavet uden Real Madrids involvering eller viden, og i dag (torsdag, red.) har La Liga for første gang givet os begrænset adgang til aftalen, skrev Real Madrid torsdag i en pressemeddelelse.
Real Madrid er blandt andet stærkt utilfreds med, at CVC ifølge aftalen har ret til en del af La Ligas indtægter i de kommende 50 år.
Hovedstadsklubben mener desuden, at aftalen er ulovlig, og klubben påpeger også, at CVC tidligere har fået afvist lignende aftaler af topligaerne i Italien og Tyskland.
FC Barcelona har ligeledes udtrykt utilfredshed over aftalen, men har indtil videre ikke meldt ud, at man er klar til at gå rettens vej for at få den annulleret.
Seneste artikler
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie